Gå til sideindhold

Weekend med fysik

Tilmeld dig eller via
Info
Weekend med fysik
Info
#6.749
Lør. 08:30 - søn. 16:30
Startdato
18. april 2026
Slutdato
19. april 2026
Aldersgruppe
Til og med 18 år
Klassetrin
Fra og med 7. kl.
Maks. elever
16
Ledige pladser
16
Pris
150,00 DKK
Klik her for betalingsbetingelser
Tilmelding fra
31. august 2025
Tilmelding til
20. marts 2026 kl. 10:00
Venteliste til
20. marts 2026 kl. 10:00
Tilmeldingsstatus
Åbent for tilmelding
Holdet oprettes om 8 tilmeldinger.

Mødetider
Print
Tilføj til kalender Tilføj til kalender
18.04.2026 kl. 08:30 - 19.04.2026 kl. 16:30

Undervisere
- Anne Line Møller Ottesen
- Torben Storm Nielsen
Tilmeld dig eller via

BEMÆRK NY DATO: 18.-19. april 2026

 

En weekend med fysik “Energiens hemmeligheder”

– hvordan former den vores verden ?

 

En weekend for naturvidenskabsinteresserede unge fra 7. kl. - 18 år.

 

 

Tag med til en spændende og lærerig weekend med fysik i Svanninge Bjerge, hvor vi i fællesskab undersøger: 

 

"Energiens hemmeligheder – hvordan former den vores verden"

 

Arrangementet finder sted i weekenden, lørdag d. 18.4.26 til søndag d. 19.4.26, i Svanninge Bjerge og på Faaborg Gymnasium. Vi mødes på Domus, Ved Sønderåen 1, Vejle lørdag kl. 8.30 og slutter samme sted søndag kl. 16.30.

 

Turen gennemføres i samarbejde med Geo & Bio Science Center Syd.

 

Du vil lære om og arbejde med et af fysikkens mest fundamentale begreber:

energi. Energi er en central nøgle til at forstå og beskrive næsten alle fysiske processer og fænomener. Fra naturens grundlæggende kræfter til kvantemekanik og universets udvikling spiller energiens bevarelse og omdannelse en afgørende rolle.

 

Det kræver ingen særlige faglige forudsætninger at deltage, og alle med interesse for naturvidenskab er velkomne.

 

Vi starter i den storslåede natur i Svanninge Bjerge, hvor vi gennem observation og fælles oplevelser undersøger energi og naturvidenskabens grundlag. Senere rykker vi videre til

Faaborg Gymnasium, hvor vi går i dybden med fysikemnerne – også dem, deltagerne selv er nysgerrige på.

 

Vi mødes lørdag morgen, klar med liggeunderlag og sovepose, og ser frem til en weekend fuld af naturvidenskab, fællesskab og fordybelse.

 

Der er fuld forplejning hele weekenden, og vi sørger for hyggelige rammer både inde og ude. Overnatning sker i store tipitelte – du skal blot selv medbringe liggeunderlag og sovepose og selvfølgelig tøj til al slags vejr.

 

Kontakt Anne Line på tlf. 24794814, hvis du har spørgsmål.

 

 

Program:

 

Lørdag

 

8.30: Afgang fra Domus, Ved Sønderåen 1, Vejle. Vi kører afsted i

UngVejles minibusser.

 

10.00-11.00: Velkomst og indkvartering.

Praktisk info om Geo & Bio på Faaborg gymnasium.

 

Præsentation af program og formålet med campen. Præsentationsrunde og navneleg. Slå telte op.

 

11.00 - 16. 00: Fagligt program. Energiformer i Svanninge bjerge. Transport til bjergene i minibus.

 

Frokost på Naturlegepladsen med sandwich fra kantinen – husk at fylde vandflasken.

 

16.00-18.00: Afslapning/finde sig til rette i telte

 

18.00: Aftensmad (og opvask)

 

19.00-21.00: Fagligt program. Astronomi – Kikkerter eller Planetarium

 

22.00: Godnat.

 

Søndag

 

08.00-09.00: Morgenmad og intro til workshop.

 

09.00-09.20: Telte tages ned. 

 

09.20-12.00: Fagligt program  

 

Workshops (se længere nede)

 

12.00-13.00: Frokost.

 

13.00-14.00: Delinger af indsigter fra workshops. 

 

14.00-14.30: Evaluering.

 

14.45-15.00: Opsamling og retur til Vejle

 

16.30: Ankomst Domus, Ved Sønderåen 1, Vejle

 

Workshops:

Solen (Kerneenergi)

 

Atomkerner, Fusion & Fission, E=mc2

(teori og beregninger)

 

Lys (Strålingsenergi)

 

Bølger eller partikler? (Studie i historisk udvikling/erkendelse og hvorfor)

 

Bestemmelse af lys´ bølgelængde (forsøg)

 

Spektralanalyse – kvantespring i atomer. (forsøg)

 

Fotosyntesen (Kemisk energi)

 

Studier af fotosyntesen (Teori og eksperiment med absorption i klorofyl)

 

Mekanisk energi

 

Det skrå kast (forsøg)

 

Raketfysik (måske)

 

Termisk energi

 

Kalorimeter forsøg (Energimængden i fødevarer - forsøg)

 

Elektrisk energi

 

Solceller

 

 

Pakkeliste/Alle skal medbringe:

 

Tøj og overtøj + sko/støvler. Vi skal gå en del og være ude meget af tiden, og det kan godt være koldt/vådt 

 

God rygsæk/taske til at have med på turene 

 

Drikkedunk (der er vandautomater på skolen)  

 

Håndklæde og toiletsager 

 

Liggeunderlag 

 

Sovepose + pude (der kan godt være småkøligt i teltene om natten)

 

Evt. indesko + sportstøj (mulighed for at bruge hallen i bestemte tidsrum)

 

Papir og blyant (penalhus)

 

Computer - ikke nødvendigt, men giver flere muligheder (bliver på skolen)

 

Evt. medicin (giv besked, hvis der skal tages regelmæssig medicin, eller hvis der er andet,

vi skal være opmærksomme på)

 

Sygesikringsbevis

 

Pandelamper, hvis man har

 

Husk at give besked på forhånd, hvis der er særlige krav til kosten (vegetarer, allergikere eller andet).  

 

Det er ikke tilladt at ryge eller drikke alkohol på skolens område.

 

 

Affaldssortering:

På Faaborg gymnasium sorterers affald, og vi vil bede jer om at gøre det samme, mens vi besøger gymnasiet.

 

Apricore logo