Målet for Heltidsundervisning i UngVejle er:
Heltidsundervisning er et tilbud i UngVejle, hvor elever på 8. og 9. klassetrin kan opfylde deres undervisningspligt. Det er et alternativ til den almindelige undervisning i folkeskolen og kan tilpasses elever med særlige behov. Heltidsundervisning følger ikke de samme læseplaner som i folkeskolen, men undervisningen skal svare til folkeskolens niveau.
Lovgrundlag:
Generelt om tilvalg af heltidsundervisning i ungdomsskolen:
Heltidsundervisning er et alternativ til skoletilbud under folkeskoleloven. Elever og forældre skal altid aktivt vælge ungdomsskolen.
Ungdomsskolens heltidsundervisning er ikke et specialundervisningstilbud under folkeskoleloven, der er ikke krav om fuld fagrække og der kan ikke klages over indholdet til klagenævnet.
Eleven og forældre kan altid fravælge ungdomsskolens heltidsundervisning igen.
Såfremt eleven tidligere er visiteret/vurderet i målgruppen til et specialpædagogisk tilbud har man stadig krav på det, hvis man ikke længere aktivt tilvælger ungdomsskolen.