Gå til sideindhold
Projekter / Klar Parat

Info om Klar Parat

Ungdomsskolens tilbud til unge der gerne vil udvikle sig personligt og blive bedre til at gå i skole.

8 ugers forløb på Domus.

 

Perioder og ansøgningsfrist:

1:  19. aug. - 11. okt. 2024 (19. juni 24)

2:  28. okt. - 19. dec. 2024 (25. sep. 24)

3:  20. jan.  - 21. mar. 2025 (27. nov. 24)

4:  7. april - 12. juni 2025 (5. marts 25)

Et intensivt læringsforløb placeret på UngVejle, som er beliggende på Domus, Ved Sønderåen 1, 7100 Vejle.

Forløbet er et forpligtende samarbejde mellem elev, forældre, folkeskole og Klar Parat, og har en varighed på 8 uger.

 

Eleverne vil drage fordel af et kortere miljøskifte, starter på en "frisk" og møder et anderledes undervisningsmiljø, samt nye og varierede undervisningsformer.

 

Eleverne bliver mødt med høje forventninger og struktur, hvor der undervises på små hold. Det giver mere tid til den enkelte og bedre mulighed for at skabe læring på mange forskellige måder.

 

 

Eleverne sættes i sociale, personlige og faglige aktiviteter og situationer, der viser, at de kan lykkes. Eleverne gøres konstant opmærksomme på tegn på læring, så de bliver bevidste om deres egen udvikling.

Foruden DANSK, ENGELSK og MATEMATIK indgår eleverne - med udgangspunkt i deres individuelle handleplan/læringsmål omkring uddannelsparathed i et forløb med fokus på:

1. Mig selv   2. Mig i fællesskabet 3.  Mine mål  4. Min udvikling

Milife

Der arbejdes ud fra principper af MiLife-konceptet, som er et omfattende uddannelses- og dannelseskoncept, der omhandler træning i personlig- og social udvikling. I MiLife er der fokus på: højt selvværd, høj involvering, positiv energi, fysiske aktiviteter, støttende relationer samt med indhold og læringsmiljøer, der er udfordrende, engagerende og meningsfulde.

Distriktsskolen

Der foregår løbende dialog med lærerne fra distriktsskolen, der også er opsøgende på elevernes og forældrenes oplevelse af kurset, så eleverne føler sig "savnet og vigtige" for distriktsskolen. Det er også egen skoles opgave at betale for transport frem og tilbage, såfremt afstanden berettiger det.

Venligst udfyld nedenstående visitationsskema digitalt og send det via e-mail til: nijoh@vejle.dk

Kalender 2024/25


Senest opdateret 14.05.2024 15:26 af LS
Apricore logo