Fritidsklubben
Tilbud til børn i alderen 10 til og med 14 år
Efter endt skoledag, kan børnene komme i en klub, hvor personalet er forberedt og parate til at lave forskellige
aktiviteter for og med dem.
Det kan være i vores kreative rum hvor børnene kan lave mange forskellige ting som malerier, lys, sæbe, T-shirts
og forskellige ting i træ.
Der er også mulighed for at gå en tur i køkkenet, hvor der bages, koges bolsjer, eller laves lidt let mad som
børnene kan hygge sig med, mens dagens oplevelser vendes med hinanden og personalet.
Er der en sanger, rock eller rap musiker gemt i børnene, kan de komme ned i musikrummet, hvor de kan lære at
spille, synge og indspille deres helt personlige cd.
I salen er der mulighed for at spille billard, bordtennis, fodbold, hockey m.m.
I begrænset omfang har børnene også mulighed for at spille computer samt playstation 4 på storskærm, og der er
selvfølgelig også mulighed for bare at komme ned og høre den nyeste musik og hygge med vennerne.
For at gøre det ekstra spændene at gå i netop Nørremarkens fritidscenter laver personalet ind i mellem temadage i
huset. Det kan være kræmmermarked, sportsdag, skattejagt, fangerne på fortet, stærkmandskonkurrence,
olympiade eller små og store konkurrencer i huset.
Vi tager ofte på ture ud af huset enten i vores minibus eller på vores city -og mountainbikes.
Baren: Hver dag efter skole, har man mulighed for at købe et let måltid mad i vores bar til 10 kr. pr portion. I
baren kan man også købe frugt, myslibar, yoghurt, m.m. Til at styre det økonomiske-også som forældre, har vi
lavet et kontosystem, hvor forældrene kan indsætte penge, kontant eller mobilpay og være medbestemmende om,
hvad og hvor meget ens barn kan købe i baren.
Materiale konto: Lige som kontoen i baren, har man også en materiale konto, hvor man som forældre kan sætte
penge ind, så ens barn kan deltage i f.eks. Ture ud af huset, overnatninger og deltage i de forskellige aktiviteter
rundt i huset, såsom køkkenet, de kreative værksteder o.l.
Som medlem af fritidsklubben NFC har du hvert år mulighed for at deltage i nogle af vores faste ture og
arrangementer bl.a. Musikstartercamp, Sommerkolonier, Ungdomsringens musikfestival, Klubbernes dag i tivoli
friheden, Stjernedrys, Street-fodbold, RAP-Akademiet m.m.
Pris: 515 kr. pr. måned. Juli måned er betalingsfri
Åbningstider:
Mandag til fredag kl. 13.00 - 18.00
Tirsdag kl. 13.00 - 20.00
Søndag kl. 16.00 - 21.00
Åbningstider: Ferier og skole fridage kl. 10.00 - 17.00
Juniorklubben
Tilbud til børn og unge fra 10 år til og med 14
Juniorklubben er et 2-dages modul hvor man kan komme tirsdag kl. 14.00 - 20.00 og fredag kl. 14.00 - 18.00. Juniorklubben har åben tirsdag og fredag kl. 10.00 - 17.00 i skoleferierne.
Juniorklubben henvender sig primært til de børn der pga. andre interesser ikke har mulighed for at komme i
klubben hver dag.
Efter endt skoledag, kan børnene komme i en klub, hvor personalet er forberedt og parate til at lave forskellige
aktiviteter for og med dem.
Baren: Efter skole, har man mulighed for at købe et let måltid mad i vores bar til 10 kr. pr portion. I baren kan
man også købe frugt, myslibar, yoghurt, m.m. Til at styre det økonomiske-også som forældre, har vi lavet et
kontosystem, hvor forældrene kan indsætte penge og være medbestemmende om, hvad og hvor meget ens barn
kan købe i baren.
Materiale konto: Lige som kontoen i baren, har man også en materiale konto, hvor man som forældre kan sætte
penge ind, så ens barn kan deltage i f.eks. Ture ud af huset, overnatninger og deltage i de forskellige aktiviteter
rundt i huset, såsom køkkenet, de kreative værksteder o.l.
Bemærk! Når man er indmeldt på JK modul, kan man kun deltage i de ture, arrangementer m.m. der ligger på
disse 2 dage. Det er ikke muligt at deltage i koloni og weekendture.
Pris: 235 kr. pr. måned. Juli måned er betalingsfri
Ungdomsklubben
Gratis tilbud til unge fra 13 til og med 17 år
Så hvis du er inde for denne aldersgruppe, så kig forbi.
Her er altid friske medarbejdere der er klar på en snak, et spil eller andet sjovt.
Ungdomsklubben er stedet hvor I unge kan mødes i aftentimerne - Det er her du kan mødes med dine venner eller
komme og få nye.
Vi har masser af muligheder for aktiviteter - både ude og inde. Det er her I kan udøve musik, rock, pop eller rap,
spille bordtennis, fodbold, hockey, billard, computer, playstation og meget mere.
Når der er Champions League, landskampe mm. har I selvfølgelig mulighed for at følge kampen på 50"
fladskærm. Vi holder gerne ekstra åbent disse dage.
Baren er åben hele aftenen, hvor du kan købe slik, sodavand, chips og frugt. I tidsrummet mellem 19.00 - 21.00
kan du købe et let måltid mad for kun 10 kr.
Vi har også mulighed for at tage på ture til stranden, biografen, gokart mm. Dette er dog med egenbetaling.
Vi glæder os til at møde dig!
Finlandsvej 21
7100 Vejle
Åbningstider:
Mandag 19.00 - 22.00
Onsdag 18.00 - 20.00
Torsdag 19.00 - 22.00
Fredag 19.00 - 22.00
Søndag 16.00 - 21.00
Vi har åbent hele året også i ferier og på skolefridage.
Crossbanen
Tilbud til børn og unge mellem 10 år til og med 18 år
Som medlem i Nørremarkens fritidsklub eller ungdomsklub har I også mulighed for at køre på cross og bokart på
vores bane.
Her kan i udleve jeres drøm som motorcross-/bokartkørere - Her kan I mærke suset i maven, solen skinnende på
jeres ansigt, mens i flyver over bakkerne på vores crossere.
Til jeres forældre, kan i fortælle at sikkerheden er i top. Vi har det rette sikkerhedsudstyr og gode medarbejdere
som stiller store krav til at sikkerhedsreglerne overholdes.
Når i skal starte til cross/bokart: Vi skal have en skriftlig tilladelse fra jeres forældre til i starter til cross.
I crossklubben hjælper vi hinanden, så derfor er I også med til at vedligeholde, rengøre og klargøre maskinerne.
UK-medlemmer fra De Tre Sociale Klubber (NFC, Solsikkens FC og Club Midt) må komme på crossbanen.
Åbningstider FK:
Mandag ,onsdag,torsdag,fredag kl. 14.00 - 18.00
Åbningstider UK:
Tirsdag kl. 14.00 - 19.00
onsdag kl. 18.00 - 20.00
Crossbanen er lukket i vinterhalvåret.
Adresse: Niels Finsensvej 8, 7100 Vejle
Priser: 25 kr pr. eftermiddag og 25 kr pr. aften.
Pigeklubben
Tilbud til unge piger i alderen 13 til og med 18
Pigeklubben er et fristed til piger mellem 13-18 år, hvor pigerne kan mødes. Fristedet er lavet til piger, så de kan
skabe et forum, hvor de kan få rådgivning og støtte i den svære tid som ung kvinde mellem to kulturer.
Pigeklubben skal være et sted, hvor pigerne kan mødes med udgangspunkt i deres ønsker og behov, og et sted
hvor de kan være sig selv. Men også hvor de kan nedbryde eventuelle fordomme og skabe grobund for en større
forståelse og respekt imellem de forskellige nationaliteter og kulturer. Personalet er med til at sætte fokus på
pigernes problemer og vise dem, at der er nogen som lytter til dem, og at deres mening betyder noget.
Aktiviteter: I pigeklubben kan du hygge dig med dine veninder. Du kan se film, høre musik, spille bordfodbold
eller bordtennis, snakke, lave lektier, danse, benytte internettet osv.
Åbningstider:
Mandag kl. 19.00 - 22.00
Onsdag kl. 19.00 - 22.00
Klub 7120
Gratis tilbud til unge fra 13 til og med 17 år
Klub 7120 er tilbuddet til dig der har alderen 13 til og med 17 år. Tilbuddet er ganske gratis!
I klub 7120 er vi to personaler der altid står klar til at tage en snak, et spil eller andet sjovt.
Det er også her du kan mødes med vennerne og bare snakke eller benytte jer af alle vores aktiviteter (f.eks. pool,
playstation og diverse boldspil)
Vi glæder os til at møde dig, så kig forbi.
Adresse: Nørremarksvej 155 (Lige ved siden af Hældagerskolen), 7120 Vejle
Åbningstider:
Mandag kl. 19.00 - 22.00
Onsdag kl. 19.00 - 22.00
Torsdag kl. 19.00 - 22.00
Lukket på skolefridage.
Ungdomscaféen
Tilbud til unge mellem 18 og 25 år
I caféen har vi altid en kop kaffe eller the på kanden. Der er også mulighed for at købe sodavand, chips mm. til
rimelige priser.
Det er her I kan mødes og sludre, spille eller hygge med andre på samme alder.
Her er også altid en medarbejder, der er klar til at guide mht. ansøgninger til job, lejlighed, uddannelse og andre
spørgsmål.
Vi har tv, computere, bordfodbold og diverse spil - så kom og hyg jer.
Adresse: Finlandsvej 21, 7100 Vejle
Åbningstider:
Søndag til torsdag kl. 19.00 - 22.00