Hvornår:
Kan fx. afvikles i forbindelse med samfundsfagsundervisning (8.- 9. klasse), projektuge eller lignende.
Varighed: 2 lektioner
Sted: Valgfrit
Maks. antal deltagere: 30 elever
Pris: Gratis for 8. - 9. klasse Hvis 7. klasse ønsker forløbet, koster det 450 kr. pr. klasse.
Kontaktpersoner: Sahra: email: SAHLY@vejle.dk eller Line email: LILVE@vejle.dk
Vi ser demokrati som muskler, vi kan træne. Det handler dog ikke om at få pulsen op og sved på panden, men vi kalder det demokrati-fitness, da vi laver øvelser, som gør eleverne mere bevidste om begrebet/elementerne, og hvordan de bruger det i eget liv.
Demokrati-fitness udfordrer den traditionelle forståelse af deltagelse og medborgerskab.
I et demokrati er det os mennesker, der udgør fundamentet.
Det kræver træning at lytte aktivt, håndtere uenighed, udtrykke egne holdninger og finde fælles løsninger. Derfor giver det mening at øve og træne det sammen.
Der er 10 muskler dvs. færdigheder, der kan trænes og styrkes:
Mobilisering, kompromis, verbal selvtillid, nysgerrighed, aktiv lytning, mod, empati, uenighed, holdning, aktivist.
I hver træning styrker eleverne to af de ti demokratimuskler.
Det er vigtigt, at eleverne kender til begrebet demokrati, inden UngVejlekommer på besøg.
Vores tid sammen vil blive brugt således:
Inden afvikling afstemmer kontaktperson fra UngVejle og skole,
hvilke to muskler, der skal arbejdes med.
Konceptet er udviklet af
Demokrati Fitness - We Do Democracy
som også har uddannet og klædt underviserne fra UngVejle på.
Nu får I mulighed for at få det ud i jeres klasseværelse.