Gå til sideindhold

Førstehjælp til hverdagsbrug

Hvornår: Hele året
Varighed: 2 lektioner
Sted:  Valgfrit, fx. egen skole eller andet sted. Eget klasselokale er fint.
Hvornår Hele året
Maks. antal  30 elever
Pris: Gratis for 7. klasse
 

Hvis 8. og 9. klasse ønsker forløbet, koster det 450 kr. pr. klasse.

Kontaktperson: Michael,  E-mail: MHVKR@vejle.dk

 

Kort beskrivelse af indholdet:

Formålet med dagen er at give eleverne viden og færdigheder, så de kan handle hurtigt og korrekt, hvis der opstår en ulykke i skolen eller i fritiden. 

 

Eleverne vil komme til at gennemgå forskellige typer skader, som ofte kan ske i en hverdag, fx.

næseblod, brandsår og skoldninger, som kan opstå ved uheld i klasselokalet eller i madkundskab. Derudover ser vi på vrid i anklen, som ofte sker i idræt eller i frikvarteret samt fald fra højder, som kan være mere alvorlige og kræver særlig opmærksomhed.

 

I løbet af dagen vil eleverne først få en introduktion til, hvad der sker i kroppen ved de forskellige skader. Derefter gennemgår vi, hvordan man yder førstehjælp trin for trin.

Eleverne vil også få mulighed for at arbejde praktisk, hvor de øver sig på hinanden og på forskellige scenarier, så de bliver mere trygge ved at handle i virkelige situationer. 

 

Vi lægger vægt på, at det ikke handler om at gøre alting perfekt, men om at turde hjælpe og gøre noget. Selv en simpel indsats kan gøre en stor forskel. 

 

Til sidst samler vi op på dagens læring og taler om, hvad eleverne

har fået ud af undervisningen, og hvordan de kan bruge det fremover.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eleverne får mulighed for at...

  • stifte bekendtskab med de mest almindelige skader, der kan opstå i skoledagen. De lærer at bevare roen og handle resolut, hvis en kammerat kommer til skade, så de ved præcis, hvad de skal gøre.

Formål med undervisningen er ...

at ruste eleverne til at handle hurtigt og effektivt, hvis uheldet er ude i skoletiden. Eleverne opnår praktisk kendskab til basale hjælpemidler, så alle ved, hvordan man lægger en bandage, påsætter plaster, behandler mindre forbrændinger og håndterer næseblod.

 

 

 

Apricore logo