Gå til sideindhold

Jobcafé

... er et tilbud til en gruppe af 6-10 unge under 18 år, som ønsker at komme i job efter grundskolen, men som af den ene eller anden grund ikke er lykkedes med det endnu. 

 

Formålet med Jobcaféen er at skabe motivation og dykke ned i, hvad de unge kunne tænke sig at arbejde med. De unge arbejder med jobsøgning, CV-skrivning og samtaleteknik, og de får mulighed for at komme på virksomheds- og uddannelsesbesøg. Jobcaféen fungerer på gruppeniveau, så de unge kan gøre brug af hinandens erfaringer og refleksioner, og man kan få øvet sig i at have noget at stå op til samt møde nye mennesker. 

 

Jobcaféen er fleksibel og kan formes efter de unges individuelle behov og interesser.

Vi tilbyder også løbende individuelle samtaler. 

 

Praktisk info

Jobcaféen har 2-3 faste tovholdere fra UngVejle, og der er mulighed for besøg af bl.a. virksomheder, uddannelser, UU og repræsentanter for fritidstilbud i UngVejle. 

 

Forløbet foregår over tre uger, hvor man mødes kl. 10-12 hver tirsdag og fredag på Domus.

Man får små hjemmeopgaver/refleksionsøvelser, som laves udover mødetidspunkterne. 

 

Rekrutteringen gennemføres via UU, som udvælger unge og henviser dem til Jobcaféen i UngVejle.

 

Den unge, forældre samt UU inviteres til en infoaften umiddelbart inden Jobcaféens opstart. 

Find aktuelle hold i kolonnen til højre og/eller kontakt Liv (tlf. 23 23 61 97) for tilmelding. 

Fokus på tryghed

 

Da det for nogen kan være svært at møde op et fremmed sted med fremmede mennesker, vil de unge være i dialog med én af forløbets tovholdere inden opstart og igennem forløbet på sms.

Her får de unge tilsendt reminders og praktisk info, og de får mulighed for at stille spørgsmål m.m. 

Første dag og efter behov tager vi imod de unge ved hoveddøren, så de kan følges til lokalet, de skal være i. 

Jobcaféens førsteprioritet er at skabe et trygt sted, hvor de unge kan overskue at møde op.

På den baggrund skaber vi et rum, hvor de unge kan lære, finde motivation og udvikle sig. 

 

 

Apricore logo