Gå til sideindhold

Spotlife 2026

I år byder vi igen ind til Spotlife - en sjov og anderledes skoledag, hvor vi mødes på tværs af skoler i Vejle Kommune og hylder kultur og det gode unge liv gennem denne en-dags festival.

 

Fredag den 8. maj kl. 9:30 - 13:00

 

Under temaet "Minder" har vi lavet et varieret program der kommer til at bestå af workshops, oplæg og interaktive tilbud - så der forhåbentligt er noget for alle. Det endelige program offentliggøres senere. Derudover får vi besøg af aktører som kommer til at have boder og en playzone for dem som

har lyst til at prøve kræfter med forskellige kreative og bevægelsesbaserede aktiviteter.

 

Spot på det gode ungeliv

Samtidig skal vi huske at hylde det som er fedt og det som går godt. Vi skal huske

fællesskaberne, energien, kreativiteten og modet til at prøve nyt.
Ungdom er også livsglæde, nysgerrighed og handlekraft – og det giver vi plads til i Spotlife. 

 

Hvorfor kun udskolingselever?

For 3 år siden blev opdelingen af hvem der deltog ved Spotlight større og vi oplevede, at det var svært at engagere de største elever. Derfor opstod samarbejdet mellem Musik- og kulturskolen og UngVejle og vi udviklede Spotlife. I samarbejde med unge fik vi lavet et koncept.

Der er vores mål hvert år at skabe en dag de unge har sat deres præg på og kan se sig selv i.
Det oplever vi engagerer de unge mere. Der har været "fuldt hus" hvert år, så vi er glade for det har genklang hos både elever og lærere. 

 

Praktisk:

Eventet foregår hos UngVejle, Ved Sønderåen 1, Vejle.

Der vil være en foodtruck med mulighed for at købe snacks. Klasserne skal selv medbringe øvrig forplejning til dagen. Der vil være kaffe, te og vand til de voksne.

 

Tilmeldingen er åben!

Tilmelding sker ved at sende en mail til Spotlife-koordinatorSahra:  sahly@vejle.dk

Oplys venligst:

Skole

Klasse

Antal elever

Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet, og der er ca. 350 pladser.

 

Hvis i har spørgsmål er det også Sahra I kan kontakte. 

 

 

Apricore logo